Kunderne har behov for at I er synlige på Google

Forestil dig selv som privatperson i en situation, hvor der opstår et behov hos dig. Hvad gør du? Hvis du ikke ved, hvad du skal give din mand/kone i julegave? Hvis kulden minder dig om, at vinduerne skal skiftes? Eller hvis du hos tandlægen i sidste uge så noget i et blad, men ikke kan huske, hvem forhandleren var? Jeg ved godt, hvad jeg gør. Skynder mig ind på Google og skriver “gaveideer til mænd/kvinder”, “nye vinduer” eller produktets navn, kategori og karakteristika. Sådan bliver jeg ved, indtil Google finder noget, der gør mig klogere.

Hvad tror du, jeres kunder gør?

De gør da nøjagtigt det samme. Derfor er det også afgørende, at I er synlige i Googles søgeresultater netop i de situationer, hvor behovet opstår. Er jeres produkter oplagte som gaver til mænd, så kom frem, når jeg søger på det. Sælger I vinduer, så har I en potentiel kunde i mig, hvis jeg da kan finde jer. Jeres synlighed i Google er en stor fordel for jer, men faktisk også til gavn for mig og andre potentielle kunder.

Hvordan kan du vide, hvad jeres potentielle kunder søger på? Prøv følgende:

  • Tænk som en kunde og skriv alle de ord og sætninger ned, du kommer i tanke om.
  • Spørg dine kolleger, din familie, dine venner, dit sociale netværk.
  • Lyt, hvis du har en dialog med en kunde, og vær opmærksom på sprogbrug i mails fra dem.
  • Kig i blogs, der vedrører jeres produkt eller virksomhed.
  • Kig i Google Analytics under Trafikkilder > Søgeord
  • Brug Google AdWords Søgeordsværktøj (se hvordan i videoguiden nederst i indlægget).

Hvad skal du så stille op med alle de søgeord? Først og fremmest skal du skabe overblik:

  • Start med at dele websitet op i områder og lav et excelark for hvert område.
  • Kald første kolonne for søgeord og skriv alle de søgeord ind, der relaterer til området.
  • Lav en kolonne med plads til URL og en kolonne, hvori du skriver status + dato.
  • Tjek derefter websitets placering i Googles søgeresultater på hvert søgeord. Noter jeres
    placering og kopier URL’en ind fra den side, der kommer frem. Husk at slå Googles personalisering fra.

Nu kan du se, hvor du skal prioritere din indsats. Er websitet ikke synligt på de vigtigste søgeord, eksempelvis jeres virksomhedsnavn, produktnavn eller sætninger, der indikerer en potentiel konvertering hos jer? Så start der. Og husk at en søgeordsliste aldrig er færdig. Hold den opdateret og tjek jeres placering jævnligt.

På bloggen vil jeg lave en lille guide til, hvad du skal gøre, når du har overblik over søgeordene. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du laver søgeordsanalyser, og hvad du skal være opmærksom på, vil jeg anbefale dig at læse Sådan søger folk i søgemaskinerne på SEO Support Blog.

Her kommer en introduktion til Google AdWords Søgeordsværktøj:

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: